I tråd med verden er et flerkulturelt samarbejdsprojekt mellem mennesker i Danmark, hvor kultur, kunsthåndværk og design er omdrejningsaksen. Vores mission er at skabe adgang til kulturbårne håndarbejdsteknikker i Danmark.

Vores vision er at skabe et netværk af viden, synlighed og tilgængelighed omkring flerkulturelt bæredygtigt kunsthåndværk med Danmark som udgangspunkt og forbillede.

Netværket udgøres af kvinder, der er i en særlig udsat situation, men som gennem netværket får beskæftigelse og bedre levevilkår. 

Gennem vores netværk af kreative flygtninge- og indvandrerkvinder, ønsker vi at skabe grobund for, at danske designere vælger at få produceret dele af deres kollektioner i Danmark, frem for i udlandet.

I Tråd med Verden er udviklet i samarbejde med KEA Design/Business og Dansk Røde Kors. Støttet med midler fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration